|
dead man walking
Det er påske nr. 842
efter at slaverne fra Israel
smurte fåreblod på dørstolperne
spiste resterne
og tog flugten fra Egypten
og Nilen meget bekvemt
- eller var det noget større -
stod frosset i 2 store fraktioner
med en vej igennem
og måske ikke frosset i 30O varme
men rent filmisk frosset – freeze
og den stod der – Nilen
og de gik – slaverne
og Egyptens hersker glemte
at man ikke holder slaver
- det gør man bare ikke. Period.
og sparkede sporene ind i hestens flanke
og satte efter dem
ind i Nilen
der pludselig igen var den brede, brusende flod
nu iført et hav af slavevogtere
Men det var påske nr. 842
efter alt dette
og Nilen flød
sikkert stadigvæk roligt
sådan en søndag morgen
hvor nogen går efter rundstykker
og nogen vågner i en blød favn
og nogen skal spille fodbold
Det er påske nr. 842
og en stor sten rulles fra en klippegrav
et sted i Mellemøsten
og den døde træder ud
og står
midt i solens opgang
|
|
Mariehøns og elefanter
Vidste De godt
at mariehøns boller?
Det mest uskyldige kræ på jorden
og flyv op til vorherre og bed om godt vejr…
- nu ved jeg hvorfor!
Lodret hængende på kyssebænken
kun truet af tyngdekraften og hjertestop
midt i den store varme forårssol
man føler sig helt beklemt ved at stå og lure, gør man
man tar solbriller på, gør man
men man kan ikke få øjnene væk, kan man ikke…
Har De nogensinde tænkt på mariehøns
som struttende, lidenskabelige, erotiske væsener?
Nej vel…
De har endda sikkert
givet små børn gaver formet som mariehøns
viskelæder, blyanter, chokolader…
Men jeg siger Dem
hvis disse 2 havde været elefanter
så var alle træer i parken væltet
og det var blevet målt på Richter-skalaen
som ét af de helt store jordskælv
Og på et tidspunkt synes hun det er nok
og prøver at ryste ham af
Men han skal da ikke af.
Så går hun simpelt hen. Med ham ovenpå
- nu sneglen med hus på ryg vil vandre -
Til sidst stejler hun
rejser sig lodret på bagbenene
og ryster ham af
og går et par centimeter væk
og retter på kjolen
Jeg tror
at jeg skal vogte mine sanser
for hvis selv mariehøns blir taget af foråret
så kan alt ske…
|
|
Langsomt, langsomt 1
Med uendelig langsomhed
tar Kim Christofte tilløb til bolden
- resten er danmarkshistorie
Langsomt, langsomt 2
Med uendelig langsomhed
brygger hun teen
i den gennemsigtige kolbe
Den lange kashmir cardigan
står godt til den cognacfarvede te
og hendes lyse hår
Med begge hænder på kruset
og blæsten mod ruden
kryber hun ind i sofaen
og kigger ud over havet
|